Lær at spille bas

Få et indblik i hvad en bas er og hvordan den fungerer. Vi gennemgår bassens dele, lydproduktionen samt hvordan du holder bassen i siddende og stående position.

Bassens dele

Bassen på billedet er en Fender Jazz bas. En bas er grundlæggende sammensat af 3 dele. Hoved1, hals2 og krop3.

Hovedet:

Hovedet har stemmeskruer4 som anvendes til at stemme hver enkelt

streng.

Halsen:

Halsen er det stykke træ som er uden for kroppen, og som indeholder størstedelen af gribebrættet. Her har vi først en sadel5 som er den bjælke strengene hviler på. Herefter deles gribebrættet op med bånd6. En standard bas har i alt 4 strenge7.

Kroppen:

På kroppen er strengene monteret på en stol8. Lyden optages lyden via mikrofoner, også kaldet for pickups9. Lyden kan redigeres via potmetre10. Til sidst sendes lyden ud af jack-udgangen11 til et jack-kabel.

Lydproduktionen

Når du slår en streng an bliver lyden/svingningerne opfanget af pickupperne. Denne lyd skal så forstærkes og sendes ud igennem en højtaler. Dette sker ved, at du sætter et jack-kabel i udgangen på bassen og ind i en forstærker. På både bas og forstærker er der mulighed for at justere både volume og tone. Dvs. hvor højt bassen spiller og klangen. Klangen kan indstilles til at være alt fra dyb og rund til lys og skarp. Dette kan gøres ved hjælp af potemetrene, der ofte hedder noget i stil med Tone/Bass/Middle/Treble. Hvordan klangen skal lyde afgøres af, hvad du synes der lyder godt og af den musikgenre du spiller.

En bas-forstærker er oftest enten en combo-forstærker, hvor der er både forstærker og højtaler i et, eller en top og bund, hvor forstærker og højtaler-kabinet er hver for sig.

Combo-forstærker
Forstærker og højtaler

Sammenfattende ser lydproduktionen således ud:

Bas-streng - pickup - jack-kabel - forstærker - højtalerkabinet

Du bør derfor udover din bas også have et jack-kabel, samt en combo-forstærker eller en forstærker og et højtalerkabinet inden du kan spille. Dog kan du godt øve dig uden, da bassen har en smule akustisk lyd i sig selv.

Kropsholdning

Når du skal spille på bassen, så hænger den ofte på din krop hen over skulderen med en rem. Længden af denne kan justeres, så du kan finde en behagelig spille-position. Remmen sættes fast i bunden af bassen og på den øvre del af kroppen ved halsen.

Stående position

Sørg for at remmen er justeret, så bassen hverken hænger for højt eller for lavt. Et godt udgangspunkt er at justere remmens længde, så strengene er ud for din navle når bassen hænger vandret.

Siddende position

Bassen hviler på højre lår, tæt ind til kroppen. Det er en god ide, at måden du holder bassen på, er nogenlunde ens i både stående og siddende position, så kroppen ikke skal vænne sig til en ny position alt efter om du står op eller sidder ned.

Gå til næste lektion