Jazz akkorder

Denne lektion gennemgår de avancerede akkorder som anvendes på dette niveau. Lektionen hedder Jazz akkorder, men det dækker egentlig over udvidede akkorder.

Mol-maj7 akkorder (mmaj7)

En mol-maj7 akkord er en mol akkord med en stor septim. Akkorden anvender følgende trin: 1, 3b, 5, 7. Herunder ses 2 eksempler hvor vi kan anvende en mmaj7 akkord.

#1

En mol-akkord med en tilføjet maj7. Dette ses f.eks i sangen All my loving af Beatles.

#2

En nedadgående basgang fra en mol akkord til en mmaj7 og derefter m7. Dette ses f.eks i sangen Stairway to heaven af Led Zeppelin.

9 og maj9 akkorder

Der er to typer 9 akkorder, dominant9 og maj9. Fælles for dem begge er at de er dur akkorder og anvender 5 toner.

Dominant 9

Symbol: 9

Trin: 1, 3, 5, 7b, 9

Maj9

Symbol: maj9

Trin: 1, 3, 5, 7, 9