Tabulatur

Lær at læse rytmer og melodier noteret i et såkaldt tabulatur (tabs).

Gennemgang

Tabulatur er en visuel måde at notere musik på. Det giver dig en præcis beskrivelse af hvor du skal placere dine fingre på guitaren.

Tabulatur er langt hurtigere og nemmere at lære end normale noder. Ligeledes er det også langt nemmere at lære noderne, når man først kan læse tabulatur, så det er derfor et rigtig godt sted at starte, hvis du vil hurtigt i gang med at spille.

Tabulatur består af 6 linjer. Disse refererer til strengene på guitaren. Den øverste linje, er den lyseste streng (1. streng, den lyse E-streng). Den nederste linje er så den dybeste streng (6. streng, den dybe E-streng).

Numre er skrevet på linjerne for at indikere hvilket bånd der skal trykkes ned på den enkelte streng. Hvis der står et nul (0), betyder det at 0. bånd skal spilles. Det er det samme som at spille strengen løst.

Som ved normal læsning, læser du fra venstre mod højre, for at spille tonerne i rigtig rækkefølge.

I Soundslice afspilleren er der 4 takter. Her gennemgår vi hver takt.

#1

Her er 4 fjerdedele. Spil 0 - 0 - 3 - 5 på den dybe E-streng. Læg mærke til at der i noden over tabulaturet er anført hvilken finger du skal anvende i din venstre hånd på de sidste 2 toner.

#2

I denne takt har vi 2 ottendedele. De ses ved at de er sammensat med en vandret bjælke. de er dobbelt så hurtige som fjerdedelene. Samtidig er der anført hvilke fingre du skal bruge.

#3

I denne takt er der ligeledes anført hvilke fingre du skal anvende i højre hånd. (p, i, m, a)

#4

Her er tonerne placeret over hinanden, hvilket betyder at de skal spilles samtidigt. Her ses en E-dur i åben position.

Gå til næste lektion