Akkorder – også kaldet becifringer – er flere toner spillet samtidig. Akkorder anvendes primært til at akkompagnere til sange eller give fylde til dit spil. Måske synger du selv melodien? Eller måske skal du spille i et band eller akkompagnere en anden sanger?
Akkorderne er de bogstaver, som står over teksten eller over nodelinjen, når du spiller efter klaver noder – og akkorderne er naturligvis de samme på både klaver og keyboard.
I afspilleren herunder kan du se og høre, hvordan du spiller de første 6 nemme klaver akkorder på klaver eller keyboard. De anvender kun de hvide tangenter - og med dem kan du allerede spille en masse sange.
for at få adgang til dette indhold
Du kan prøve 7 dage helt gratis
Allerede tilmeldt? Log ind
Her er forslag til sange som kun anvender de klaver akkorder du har lært indtil nu:
Akkorderne i denne lektion anvender 3 toner - derfor kaldes de også for 3-klange. akkorderne er enten dur- eller mol. Er der et "m" sidst i akkord navnet betyder det at det er en mol akkord.
Når du øver akkorderne så prøv at lytte efter om akkordens klang er "glad" eller trist. Dur akkorderne er nemlig "glade", mens mol akkorderne har en "trist" klang.
Nu kan du spille 6 nemme klaver akkorder. Men med 2 simple huske regler kan du selv tælle dig frem til alle dur og mol akkorderne.
Du tæller bare alle tonerne på klaveret fra grundtonen i den akkord du ønsker at spille. Skal du spille en dur akkord tæller du først 4 halvtoner frem og derefter 3 halvtoner. Skal du spille en mol akkord, tæller du 3 halvtoner frem og derefter 4 halvtoner. Herunder kan du se eksempler for dur og mol.
C - C#/Db - D - D#Eb - E - F - F#/Gb - G - G#/Ab - A - A#/Bb- H
A - A#/Bb - H - C - C#/Db - D - D#/Eb - E - F - F#/Gb - G - G#/Ab
Mange sange anvender egentlig de samme akkord skift, derfor er der nogle akkordskift, som bare er rigtig gode at lære. Her gennemgår vi et par populære akkord rundgange med forslag til sange du så kan spille.
Den lille vamp er en kendt rundgang som anvender 3 forskellige akkorder. Den anvender trin I - ii - V i skalaen (1, 2, 5) og vender som oftest tilbage til trin I igen.
I C-dur bliver akkorderne: C - Dm - G - C.
I F-dur bliver akkorderne: F - Gm - C - F.
Her er sange du kan spille udelukkende med "Den lille vamp":
Den lille vamp findes i tonsvis af sange, den gemmer sig tit i dele af sangen, og er derfor rigtig god at øve.
Denne rundgang er ofte anvendt som kanons. Den anvender trin I - vi - ii - V i skalaen (1, 6, 2, 5). I C-dur bliver akkorderne så C - Am - Dm - G.
Her er sange du kan spille udelukkende med "Vamp rundgangen":
Som udgangspunkt skal klaver akkorder spilles i det lysere register på klaveret – mod højre – for at få den bedste klang. Derfor lyder akkorder ofte mudrede og dystre, når de spilles med venstre hånd. Der er dog nogle teknikker, som du kan bruge for at få akkorderne med i venstre hånd, mens du spiller melodien i højre. Disse teknikker gennemgår vi nu.
Når du starter ud med at spille melodier på klaver, bør du kun spille en enkelt bastone med din venstre hånd – grundtonen i akkorden. Den er altid vist i F-nøglen, men du kan også bruge akkordnavnet til at finde grundtonen, hvis du ikke har lært at læse noder i basnøglen endnu.
Herefter kan du prøve at tilføje akkorden i venstre hånd, men prøv at spille akkorden så tæt på melodistemmen som muligt – dvs. så tæt på midter-C som muligt.
Du vil ofte støde på det problem, at melodistemmen og akkorden spilles samme sted. Her har du 2 muligheder. Du kan spille hele melodistemmen i det lysere leje, eller du kan undlade nogle af akkordtonerne i din venstre hånd.
Herunder kan du se et eksempel på en simpel melodi (“Stille nu”) spillet to steder på klaveret med akkorder i venstre hånd. Først i det normale leje, hvor vi undlader en tone i G-akkorden i venstre hånd. Og derefter i det lyse leje, hvor der er plads til alle akkordtonerne i venstre hånd.
Dette er en meget brugbar variation, som du kan anvende i alle sange for begyndere. Skift mellem at spille sangene som noteret, og flyt så op og spil i det lysere leje i 2. vers.
for at få adgang til dette indhold
Du kan prøve 7 dage helt gratis
Allerede tilmeldt? Log ind
Frem for at spille alle toner i akkorden samtidig kan man bryde akkorden op i enkelt toner. Der er utallige måder at bryde akkorderne op. I afspilleren herunder er der 4 øvelser der hjælper dig til at spille akkorderne C, G, F og D med brudte akkorder
for at få adgang til dette indhold
Du kan prøve 7 dage helt gratis
Allerede tilmeldt? Log ind
I afspilleren herunder lærer du 3 rytmer, som du kan tilføje til de klaver akkorder, du allerede kan.
for at få adgang til dette indhold
Du kan prøve 7 dage helt gratis
Allerede tilmeldt? Log ind
Når du skal lære at spille akkorder til klaver, lærer du bedst, når du starter med sange, der passer til dit niveau. Derfor anbefaler vi, at du starter med sange til begyndere som dem, vi har gennemgået ovenfor. Start med at lære en sang, som har 2-3 akkorder. Når du er blevet god til at spille dem, kan du vælge en sang, som har én ny akkord. På den måde vedligeholder du det, du har lært, og samtidig opbygger du stille og roligt dit akkordrepertoire.
Efterhånden bliver du bedre til at mestre klaveret, og du kan på sigt benytte kvintcirklen til at forstå akkorderne, skalaer og tonearter.
Når du går i gang med at lære en sang, er det helt naturligt, at du gerne vil lære at spille den i originaltempo med det samme. Men det er sjældent muligt, når man er ny. Dine fingre skal vænne sig til fingersætningen, og du skal opbygge muskelhukommelse, før du kan spille sange i deres originale tempo.
Derfor anbefaler vi, at du starter med at lære sangen i meget nedsat tempo. På den måde får du tid til at lære klaver akkorderne ordentligt. Du slår alle de rigtige tangenter an, og du slår dem an samtidig. Så skal du ikke korrigere senere, fordi du har vænnet dig til at spille akkorderne med småfejl for at spille dem hurtigt nok.
Hos MuBase får du online undervisning i både guitar og klaver. Vi tilbyder en unik undervisningsform, som giver dig mulighed for at lære alle sange uanset hvilket niveau, du starter på.