Hvor mange tangenter har et klaver? Hvad hedder de sorte tangenter? Spørgsmålene er mange som nybegynder. I Denne lektion gennemgår vi tangenterne på klaveret.
Senest opdateret: 24. januar 2021
Hvor mange tangenter har et klaver?
Alle klaviaturer har to typer af tangenter. Korte sorte og længere hvide. På et standard piano er der i alt 88 klaver tangenter, men der er kun 12 forskellige toner som bliver gentaget fra de dybe til de lyse toner.
Tag et kig på dit klaver. Bemærk, at de sorte tangenter er inddelt i sæt af 2 og 3. Bemærk, at tonerne lyder dybere, når du flytter nedad (mod venstre), og bliver lysere når du bevæger dig opad (mod højre).
Opgave
Spil alle tonerne på dit klaver fra den dybeste til den lyseste tone. Tæl hvor mange tangenter der er på dit klaver.
Find midter C
Tangenten til venstre for alle de sorte sæt af 2 er tonen C. Du finder derfor mange C toner på klaveret, men kun et midter C, hvilket er placeret næsten lige i midten af klaveret.
Alle klaviaturer har et midter C, men ikke altid i samme position på grund af de forskellige antal tangenter til rådighed. Midter C kaldes også for nøglehuls-C, da der på nogle ældre klaverer findes et nøglehul i midten af klaveret.
Opgave
Find midter C på dit klaver, og tæl derefter hvor mange C toner der er i alt.Navnene på de hvide tangenter
De hvide klaver tangenter har hvert deres navn - nemlig de første 7 bogstaver i alfabetet:
A - B - C - D - E - F - G
Disse 7 toner er stamtonerne i det musikalske alfabet og gentages igen og igen op og ned ad klaviaturet. I Danmark kaldes tonen B også for H. Her på siden bruger vi betegnelsen B, for at lette forståelsen.
Find
midter C og spil de hvide tangenter op ad klaveret. Tonerækken bliver:
C D E F G A B. Herefter startes forfra på det næste
C. Dette
C ligger én oktav over midter-C.
Hvad hedder de sorte tangenter på et klaver?
Der er 5 forskellige sorte tangenter. De bliver ligesom de hvide gentaget op og ned ad klaviaturet.
En tone kan hæves (gøres lysere) ved at tilføje et
# (kryds) eller den kan sænkes ved at tilføje et
b. Den sorte tangent mellem
F og
G kan altså hede
F# eller
Gb. Om tangenten skal kaldes det ene eller det andet, afhænger af tonearten på den sang du spiller.
Klaver øvelser for begyndere
Opgave
Placer din højre hånds 5 fingre på midter-C til G. Placér venstre hånds 5 fingre fra C til G (under midter-c). Spil øvelserne med let bøjede fingre, og i et roligt tempo. Gentag, og slap af i fingrene mens du spiller.
Øvelserne har til formål at træne din koordination mellem højre og venstre hånd. Øvelserne anvender alle 5 fingre i begge hænder.
Prøv at sige tonenavnene du spiller med din højre hånd højt mens du spiller.