Hvad er et Leadsheet
Et Leadsheet er en enkel og overskuelig måde at notere et musikstykke på, som giver dig en højere grad af frihed når du skal fremføre værket.
I et leadsheet vises melodien i G-nøglen. Over melodilinjen finder du akkordsymbolerne og under finder du sangteksten hvis den findes.
Herunder ser du et leadsheet til "Jeg ved en lærkerede". Læg mærke til at både melodi og enkle bastoner spilles når du afspiller noden, det er for at hjælpe dig hurtigt igang med sangen. Det er egentlig den simpleste udgave af sangen, og et rigtig fint mål for begyndere at arbejde hen imod.
for at få adgang til dette indhold
Du kan prøve 7 dage helt gratis
Allerede tilmeldt? Log ind
Sådan øver du en sang ud fra et leadsheet
Når du ser et leadsheet for første gang er der en fast fremgangsmåde du bør følge for at lære at spille arrangementet.
1. Lær først at spille melodien
Som nævnt tidligere er melodien det absolute vigtigste i en sang, og det er også den du bør bruge din energi på først. Start ud med løseligt at spille de rigtige toner, fokusér dernæst på at anvende de korrekte fingre, så du anvender de samme fingre hver gang du spiller melodien. Her på MuBase får du vist hvilke fingre du bør anvende hvis du blot spiller melodistemmen som den er noteret.
Når du kan spille meloditonerne, og du anvender de samme fingre til melodien hver gang skal du fokusere på rytmen.
Afspil noden og lyt til rytmen. Lyt og kig på de forskellige detaljer. Hvilke toner lange, hurtige osv. Er der bindebuer? Ligger melodien på pulsslagene eller imellem dem? Starter melodien på ét-slaget eller på en optakt?
Når du kan spille melodien med din højre hånd, så prøv at klappe pulsslagene med din venstre hånd på dit lår. Start med at finde pulsen og klappe én eller to takter med venstre hånd før du spiller melodien.
2. Tilføj bastonerne i venstre hånd
Over G-nøglen finder du akkorderne. Til at starte med så bruger vi akkorderne til at finde enkle bastoner. Det er praktisk taget blot det store bogstav i akkorden. Så står der F, Fm eller Fdim er det F der er grundtonen. Vi forholder os altså ikke til akkorderne endnu men fokuserer på at finde en enkelt bastone som vi så kan spille i venstre hånd. Ser du akkorder med en skråstreg. F.eks C/G betyder det at det er en C akkord med G i bassen. Her er det så G du skal spille i din venstre hånd.
Øv nu venstre hånd alene på samme måde som du øvede melodien. Prøv først at starte med lillefingeren på den første bastone, og spil de andre bastoner lysere. Prøv derefter at spille første bastone med din tommelfinger, og spil de andre toner i det dybere leje. Lær den grundigt. Brug dit øre til at bestemme om du synes du skal spille tonerne lyst eller mørkt. Det er her du allerede kan begynde at ligge dit eget præg til arrangementet.
3. Øv melodi sammen med bastonerne.
Nu er det tid til at sætte hænderne sammen. Her er det vigtigt at dele sangen op i små bider, øv f.eks de første 2 takter, så takt 3 og 4... og fortsæt på denne måde, øv hver bid igen og igen, og sæt så stykkerne sammen, efterhånden som de bliver nemmere.
Her kan du med fordel bruge det indbyggede metronom i alle noderne her på MuBase Start ud meget langsomt, og prøv så at øge tempoet gradvist.
4. Tilføj nu akkord toner til arrangementet
Det er nu tid til at tilføje flere toner ud fra akkorderne. I nodeafspilleren herunder finder du flere eksempler på hvordan du kan arrangere sangen ved at tilføje akkord toner.
Eksempel 1: Simple akkorder i venstre hånd
Start med at spille akkorderne i deres grundform for at få dem indstuderet. Når du har styr på akkorderne er det tid til at lave din egen fortolkning. De efterfølgende eksempler vil være forskellige fortolkninger ud fra akkorderne.
Emsempel 2: Omvending af akkorderne
Eksempel 3: Opbrydning af akkorderne
for at få adgang til dette indhold
Du kan prøve 7 dage helt gratis
Allerede tilmeldt? Log ind
Hvorfor bør jeg lære at spille efter leadsheets?
1. Du lærer terorien bag akkord notation
Du lærer "matematikken bag musikken". Med andre ord lærer du at oversætte bogstaver og tal til akkorder med tre og fire toner, der tilføjer farve til dine melodier.
2. Din kreativitet udfoldes
Du lærer at finde akkorderne og arrangere dem, så de passer i dine hænder. Du lærer at finde sekvenser af akkorder, der bevæger sig og skifter jævnt uden for mange spring (også kaldet stemmeføring).
3. Du lærer om musikteori og harmonier.
Du begynder at lære standard harmoniske progressioner eller akkordsammensætninger. Du lærer hvilke toner der er i hvilke akkorder. Du lærer at lede efter mønstre og lære at analysere musikstykker. Du vil begynde at få en fornemmelse af, hvordan en sang er bygget op fra fundamentet. At kunne analysere er en af nøglerne til nemt at huske sange.
4. Leadsheets vokser sammen med dig på din musikalske rejse.
Det fede ved leadsheets er, at du kan lave din "version" så enkel eller så kompleks, som du vil. Hvis du først starter, kan du spille simple blokerede akkorder, indtil du er fortrolig med lyden af sangen. Derefter kan du tilføje ekstra toner til dine akkorder for at gøre dem mere komplekse. Du kan ændre placeringen af akkorderne, så de passer mere jævnt sammen. Du kan ændre, hvordan du vælger at akkompagnere melodien. Mulighederne er uendelige.
5. Opnå resultater hurtigere
Det føles fantastisk at spille genkendelig musik og populære melodier meget hurtigt. Når du først har fået styr på akkordnotation, bliver du hurtigere og hurtigere til at spille komplette sange.