Hvad er en kvintcirkel
Herover ser du kvintcirklen. Kvintcirklen er et visuelt hjælperedskab til din forståelse af, hvordan musik er konstrueret. Den ydre cirkel viser dur akkorder og durtonearter, og den indre cirkel viser mol akkorder og moltonearter. Afstanden mellem hver position på kvintcirklen er fem trin – også kaldet en kvint.
Når du skal lære at spille klaver, skal du også lære at forstå klaver akkorder og skalaer og tonearter samt deres opbygning. Her er kvintcirklen et vigtigt redskab: Den kan f.eks. anvendes til at skifte toneart (transponere), lave funktionsanalyse eller til at finde alternative akkord rundgange.
Kvintcirkel til toneartsbestemmelse
Når du skal lære toneartsbestemmelse, kan kvintcirklen hjælpe dig med at få et overblik over tonearternes fortegn og akkorder. På den måde kan kvintcirklen gøre det nemmere for dig at identificere tonearter.
Øverst på kvintcirklen ser du C-dur og A-mol. Disse tonearter noteres uden faste fortegn. For hvert skridt i urets retning tilføjes et kryds til tonearten, og grundtonen hæves en kvint. For hvert skridt mod uret tilføjes et b til tonearten, og grundtonen sænkes en kvart. Kvintcirklen viser således, hvilke to tonearter der relaterer sig til hvert antal faste fortegn.
De fleste musikstykker benytter hovedsageligt akkorderne på toneartens trin I, IV og V (1, 4 og 5). Hvis du tager udgangspunkt i en hvilken som helst dur- eller moltonearts 1. trin, vil akkorden på 4. og 5. trin være placeret henholdvis ét skridt mod og ét skridt med uret.
Funktionsanalyse med kvintcirklen
Kvintcirklen kan bruges til at finde funktionerne i en toneart – dette kaldes funktionsanalyse. I dette afsnit lærer du om hovedfunktionerne tonika (grundtonen), dominant og subdominant. Du lærer også om vekseldominant og parallelakkorder.
Tonika (T)
Tonika er det samme som grundtonen – altså tonearten. Tonika er således udgangspunktet i det stykke musik, du spiller. Når du skal finde grundtonen i et nummer, er det i mange tilfælde den akkord, som rundgangene primært starter og slutter på. Hvis du vil komponere dit eget nummer, kan du frit vælge en grundtone. Herefter kan du benytte dominanten og subdominanten til at lave en rundgang.
Dominant (D)
Dominanten er den akkord, som ligger på toneartens femte trin. Dominanten leder tilbage til tonika. I kvintcirklen befinder dominantens grundtone sig et skridt (en kvint) fra tonika i urets retning. Dominanten er altid en dur akkord – det gælder også i moltonearter, og her angiver kvintcirklen derfor ikke det korrekte tonekøn.
Subdominant (S)
Subdominanten er den akkord, som ligger på toneartens fjerde trin. I kvintcirklen befinder subdominantens grundtone sig et skridt (en kvart) fra tonika mod urets retning.
Vekseldominant (DD)
Vekseldominanten er den akkord, som ligger på toneartens andet trin. I kvintcirklen befinder vekseldominanten sig to skridt fra tonika i urets retning. Vekseldominanten er dominantens dominant – deraf forkortelsen DD. Ligesom dominanten er vekseldominanten altid en dur akkord. Det gælder som nævnt også i moltonearter, hvor kvintcirklen derfor ikke angiver det korrekte tonekøn.
Parallelakkorder (TP, DP og SP)
Parallelakkorder - tonikaparallel, dominantparallel og subdominantparallel - er dur og mol akkorder, hvor mol akkordens grundtone ligger en lille terts under dur akkordens grundtone (f.eks. C og Am). Parallelakkorder har to toner til fælles. I kvintcirklen er parallelakkorder altid placeret over for hinanden.
Funktionernes placering
Her følger en kort opsummering af funktionernes placering i kvintcirklen:
- Tonika: grundtonen – det valgte udgangspunkt
- Dominant: et skridt fra tonika i urets retning
- Subdominant: et skridt fra tonika mod uret
- Vekseldominant: to skridt fra tonika i urets retning
- Parallelakkorder (TP, DP og SP): over for de tilsvarende hovedfunktioner
Kvintcirkel til harmonisering
Alle tonearter består af syv forskellige akkorder. Ved harmonisering benytter man almindeligvis akkorder tilhørende samme toneart. I den forbindelse kan kvintcirklen give dig et overblik over akkorderne i en toneart. Akkorderne omkranser nemlig den toneart, de tilhører.
Akkorderne er placeret i samme mønster i kvintcirklen uanset hvilken toneart, der er udgangspunktet. Akkorderne kan desuden være udvidet på forskellig vis: For eksempel udvides kvintetn (akkorden et skridt i urets retning fra den valgte toneart) ofte med en lille septim. I moltonearter ændres akkorden desuden ofte til en dur akkord.
Ved harmonisering benytter man hovedsageligt toneartens 3 hovedfunktioner (T, D og S). Toneartens parallelfunktioner (TP, DP og SP) og bidominanter (særligt DD) benyttes sekundært.
Kvintcirkel til transponering
At transponere betyder at skifte toneart. Her kan kvintcirklen hjælpe dig med at overskue akkorder i forskellige tonearter. Når du skal transponere, er her en regel at huske: Antallet af skridt mellem to tonearter på kvintcirklen svarer til det antal skridt, akkorderne skal flyttes rundt på kvintcirklen, hvis de skal transponeres.
Tag for eksempel et musikstykke i C-dur med akkorderne C, F, G7 og Am. Hvis du skal transponere dette stykke til D-dur, skal du flytte akkorderne to skridt i urets retning, fordi D er placeret to skridt fra C i kvintcirklen. Akkorderne bliver således til D, G, A7 og Hm.
Afrunding
Nu har du fået en introduktion til kvintcirklen. Du kan bruge kvintcirklen som et visuelt værktøj til at lære at forstå sammenhænge mellem akkorder og tonearter. Det hjælper dig med at forstå, hvordan musik er konstrueret – og det gør dig til en dygtigere musiker.
