Den glitrende sne dækker bjerget i nat, ingen fodspor viser vej
Et helt isoleret rige og dets dronning - det mig
Og vindens tuden spejler stormen indeni
Jeg har mistet alt til en ond magi
Luk ingen ind, lad ingen se. Hold facaden det du forpligtet til
Luk af hver dag, læg låget på. Nu skal de få
Lad det ske, lad dem se. Jeg viser mig som jeg er
Lad det ske, lad dem se. Jeg vil aldrig gemme mig mer’
Aldrig mer’ vil jeg lytte til dem
Ja det stormer men, det iskolde fjeld er mit sande hjem
Når man er lidt på afstand, bliver alle ting så små
Og mit liv i frygtens lænker, er slut må de forstå
Det blir’ mit store gennembrud, nu gir’ jeg los går linen ud
Farvel til pligtens tyrani, jeg er fri
Lad det ske, lad dem se, de kræfter som jeg har fået
Lad det ske, det forbi, med skam og bitter gråd
Når jeg blir’ til den jeg er
Bryder stormen løs
Jeg ryster jord og himmel let som ingenting
Isblomster springer ud og samles i en sluttet ring
Og som krystaller står en tanke ganske klar
Kan aldrig vende hjem, farvel til det der var
Lad det ske, lad dem se, nu er handskerne taget af
Is og sne, vil i se, jeg er klar til en hel ny dag
Og med et, bryder lyset frem
Vinterstorm kom, men det iskolde fjeld er mit sande hjem.