Vi elsker vort land Noder
Med en klaver-profil kan du lære at spille Vi elsker vort land på klaver efter virtuelle klaver noder.
I den moderne nodeafspiller kan du både se og høre hvordan du spiller sangen. Noden kan afspilles, mens du ser hvilke tangenter der skal spilles - og hvilke fingre du bør anvende. Du kan justere tempoet, loope svære passager og meget mere.
Du får en masse værktøjer der gør det nemt og sjovt at lære at spille efter klaver noder, og du kan naturligvis printe dine klaver noder ud når du er klar til at spille dem på egen hånd.
Lær at spille Vi elsker vort land på...

Klaver
Personlige sanglister
Personlig vejledning
Vi elsker vort land af P.E. Lange-Müller Tekst & Video
Her får du sangtekst og video - hvis du bare gerne vil lytte eller synge med på "Vi elsker vort land".
Tekst: Holger Drachmann, 1885
Melodi: P.E. Lange-Müller, 1885
Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl
over mark, under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje.
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade.
Men den skønneste krans
bli'r dog din, sankte Hans!
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.
Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender.
Når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder.
Når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler.
Da går ungdom til dans
på dit bud, sankte Hans!
Ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.
Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende!
Men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde.
Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde.
Vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde!