Senest opdateret: 02. december 2019Indhold

Sikken voldsom trængsel og alarm Noder

Med en klaver-profil kan du lære at spille "Sikken voldsom trængsel og alarm" på klaver efter virtuelle klaver noder.

I vores moderne nodeafspiller kan du både se og høre hvordan du spiller sangen. Noden kan afspilles, mens du ser hvilke tangenter der skal spilles. Du kan justere tempoet, loope svære passager og meget mere.

Du får en masse værktøjer der gør det nemt og sjovt at lære at spille efter klaver noder, og du kan naturligvis printe dine klaver noder ud når du er klar til at spille dem på egen hånd.

Sikken voldsom trængsel og alarm Akkorder

Du kan lære at spille "Sikken voldsom trængsel og alarm" samt en masse andre danske julesange med akkorder på klaver eller guitar. Du får fuld adgang til alle sangene straks efter din tilmelding - Men her hos MuBase får du meget mere end det. Du kan lære at spille akkorder helt fra bunden - én akkord af gangen - eller du kan udvikle dig musikalsk i dit eget tempo.

Du får adgang til undervisning og vejledning af din tilknyttede musiklærer. Derudover får du en masse hjælpemidler og online værktøjer til at øve og lære at spille de sange du ønsker med akkorder.

Du kan også printe tekst og akkorder ud til sangene hvis du ønsker det - endda i den toneart der passer dig bedst!

Sikken voldsom trængsel og alarm Tekst

Her får du teksten til "Sikken voldsom trængsel og alarm".

Tekst og Melodi: Peter Faber

Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt, og man må gå sig varm.
Lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træ'r og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt,
varer kan man få i tusindvis,
tænk dem bare under indkøbs
pris pris pris pris pris pris pris,
tænk dem bare under indkøbs
pris pris pris pris pris pris pris,
tænk dem bare under indkøbspris.

Håndværksmanden han må holde her,
kunstneren har også sit besvær.
Og hans værker spredes vidt omkring,
takket være Hornemann og Bing.
Man af kundskabsvæsnet daglig ser,
at poeterne bli'r fler og fler.
Selv min lille bly forfrosne fugl,
kvidrer med i dag, for det er
jul jul jul jul jul jul,
kvidrer med i dag for det er
jul jul jul jul jul jul,
kvidrer med i dag for det er jul.

Pyntet smukt af en usynlig hånd,
står nu træet der med lys og bånd.
Døren åbnes, og man strømmer ind,
kredsen sluttes med begejstret sind.
Børnene de hopper rask af sted,
bedstefader han er også med,
lad os tage del i deres sang,
brødre, vi var også børn en
gang gang gang gang gang gang,
brødre vi var også børn en
gang gang gang gang gang gang,
brødre vi var også børn engang.

Juleaften, o hvor er du sød,
så skal alle folk ha' risengrød,
æbleskiven bliver flittigt vendt,
gåsestegen er til bag'ren sendt.
Bonden sidder tidligt ved sit fad,
sikken Guds velsignelse af mad,
lænkehunden selv får dobbelt sul,
den skal også vide, det er
jul jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide det er
jul jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide det er jul.

Når man ikke er en doven krop,
står man julemorgen tidligt op.
Klokken kimer, gaden er så glat,
kirken lyser i den stille nat.
Indenfor er sang og festlig fred,
og man føler sig så vel derved,
allerhelst når præk'nen ikke du'r,
thi så får man sig en lille
lur lur, lur, lur, lur, lur,
thi så får man sig en lille
lur lur, lur, lur, lur, lur,
thi så får man sig en lille lur.

Op ad dagen går man byen rundt,
trækker vejret lidt, det er så sundt.
Alle folk er i den nye stads,
men om aftnen er der fint kalas.
Gud velsigne den, som først opfandt,
det at lege jul og give pant.
Unge pige, lad os lege skjul,
giv mig kun et kys, det er jo
jul ul, jul, jul, jul, jul,
giv mig kun et kys, det er jo
jul ul, jul, jul, jul, jul,
giv mig kun et kys, det er jo jul.

Du som skænkte os den skønne fest,
hvad der båder os, det ved du bedst,
dog har jeg det håb, at før jeg dør
du ej nægter mig en vis favør.
Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot ikke ved min gamle
jul jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul.


Spil "Sikken voldsom trængsel og alarm" nu!

Prøv MuBase 7 dage gratis!