Spurven sidder stum bag kvist Akkorder - Noder - Tekst

Spurven sidder stum bag kvist er en af vinterens smukke sange. Melodien er komponeret af Thorvald Aagaard og teksten er forfattet af Jeppe Aakjær.
Lær at spille sangen med akkorder på klaver eller guitar, eller spil sangen med melodi på klaver efter klaver noder.

Lær at spille Spurven sidder stum bag kvist på guitar

Guitar akkorder

Lær at spille Spurven sidder stum bag kvist på klaver

Klaver akkorder

Klaver noder

Spurven sidder stum bag kvist Tekst

Spurven sidder stum bag kvist,
såmænd om ej det fyger.
Kålgårdspilen piber trist
for nordenblæstens byger.
Lul, lul, rokken går,
støt i moders stue,
og jo mere vinden slår,
des mer' får arnen lue.

Skarpe Smæld af branket Malt,
og Karters kåde Skratten.
Fjerne Grynt af Husets Galt
og Barneleg med Katten.
Lul, lul! Rokken går,
flittig foden træder,
kun sålænge Hjulet står,
som lille Søster græder.

Far har røgtet kvæget ind,
med Halmen tættet Karmen,
gnedet Grisens blanke Skind,
at den må holde varmen.
Lul, lul! Rokken går!
Far mod Stuen stiler,
mor en bugt på tråden slår,
ser op på far og smiler.

Barnet i sin Mørkningskrog,
ta'r søvnig til at gabe,
snart det vil sin Billedbog,
af de Småhænder tabe.
Lul, lul! Rokken går!
Ild om Gryden slikker,
vejrets svøb om gavlen slår,
og hagl mod ruden klikker.

Mor kan næppe se sit Spind,
og næppe Tråden mage,
hej, da bæres Lyset ind,
og stilles i sin Stage.
Lul, lul! Rokken går!
Tenens rappe vinge,
over fyrrebjælken sår,
en skok af skyggeringe.

Pigen nys fra Gruens Glød,
svang bort den sorte Gryde,
sænked den i Sengens Skjød,
for Grødens Trods at bryde.
Lul, lul! Rokken går!
Nadverbordet samler,
store sidder mindre står,
på bænk og bitte skamler.

Far ta'r ned så tung en Bog,
med Gud han hvisker sammen,
famler lidt ved Spændets Krog,
og lukker med et Amen!
Lul, lul! Rokken går,
Ensomheden synger,
mulmet tæt om taget står,
og sneen går i dynger.

Her ved Moders gamle,
hun lærte mig at stave,
synge om den hvide Flok,
og al hans Nådegave.
Lul, lul! Rokken står!
Men dens nyn og sange,
vemodsfuldt mod hjertet går,
når kvældene bli'r lange.